Vittigheder - Hunde

- Nå, er du kommet på talefod med din kone igen?
- Ork, nej! Hun er så gal på mig, at hun holder fast i hundens hale, så den ikke kan logre, når jeg kommer hjem.

- Det var dog en enorm flot schæferhund, du der har fået, tillader den nogen at nærme sig…?
- Ja, selvfølgelig! Det er den eneste chance den har for at komme til at bide…

- Jeg bryder mig ikke om hunde.
- Nå, hvorfor dog ikke…?
- Vi bor på en hjørnegrund!

- Deres hund ser mig noget medtaget ud, sagde slagteren til damen, som havde taget sin lille franske bulldog med ind i butikken.
- Hvad mener De…? Spurgte hun spidst.
- Nåh, svarede han. Ikke andet end… Og så pegede han på et lille skilt med:
Hunde må ikke medtages.

Familien har længe ønsket at få en hund, så fru førstelærer Andersen havde besluttet, at det skulle være hendes julegave til familien, så hun henvendte sig på en kennel.
- Det skal være en hund på omtrent denne højde, viser hun kennelejeren. Den minder lidt om en Labrador, men den er ikke så lang, og så er dens pels som en ruhåret terriers, men blødere i det. Dens hoved er heller ikke så bredt og ørene er betydeligt større. Har De sådan en…?
- Nej, det er jeg sikker på, vi ikke har, men kunne De ikke få lavet en tegning af den, så kan vi måske tå den fremstillet.

Under en amatøraften i forsamlingshuset sprang en lille hvid puddel op på scenen. Den fortalte historier og lavede parodier og salen sydede af begejstring. Midt i det hele kom en større puddel ind, snuppede den lille i nakkeskindet og løb ud af scenen. Den lille nåede lige at råbe til publikum:
- Det er bare min mor, hun vil ha jeg skal være læge…

- Os, hund!! Nej, vi skal bestemt ikke have hund igen! Sidst vi havde hund, blev min kone gråhåret fra det ene øjeblik til det andet…
- Du godeste, hvad lavede den?
- Den åd hendes paryk.

- Hvordan kan det være, at jeres hund logrer op og ned og ikke fra side til side som andre hunde?
- Det startede i sommer, da vi lå i campingvogn i to måneder…

- Er det en god vagthund, du har?
- Det kan jeg love dig. Hvis du hører en mistænkelig lyd om natten, så behøver du bare at vække ham, så skal du høre ham give hals.

- Jeres hund ligner din kone…
- Schyzzz! Ikke så højt!
- Den forstår da ikke, hvad jeg sig er…

- Ved du, hvorfor hunden logrer med halen?
- Selvfølgelig. Det er fordi, hunden er stærkere end halen.

- Slås jeres hund meget?
- Ja, tit. Det er en boxer.

Advarsel til alle hunde-kenneler
Han gik lidt omkring i kennelen, så gik han hen til ejeren og sagde:
- Hvordan kan De forlange 2000 kroner for en hund, der lyver?
- Lyver? Sagde ejeren uforstående, vores hunde taler ikke og kan selvfølgelig heller ikke lyve.
- Ja, lyver gør den i al fald…
- Hvis De kan bevise det, er hunden Deres helt gratis…
De fulgtes hen til en indhegning, og manden kaldte en hund til sig.
- Nå, Buller, sagde han så, kan du fortælle mig, hvad katten siger…?
- WOW, WOW! Lød svaret, og hunden var hans.

Vi traf fru Jørgensen til morgen med begge arme i bind. Fruen betroede os, at hendes mands store interesse for tiden var hunde, og nu var hun selv blevet bidt af den.

Hun gjorde utallige forsøg på at få den nye hund til at sidde og give pote. Han stod bare og grinte.
- Det der kan du godt opgive. Den er ikke til at dressere.
- Bare vent, svarede hun. Jeg havde nøjagtig samme besvær med dig i sin tid…

Slagteren lænede sig ind over hækken og spurgte advokaten, der var hans nabo:
- Hvis en hund kommer ind i min butik og stjæler et stykke kød til hundrede kroner, skal ejeren så ikke betale mig erstatning?
- Jo, det skal han da rigtignok.
- Så må jeg bede Dem betale mig hundrede kroner for kødet, som Deres hund er løbet med…
- Allright, det er i orden, men jeg sender Dem altså en regning på to hundrede kroner for konsultation og råd.

Hofjægermester Hansen, der altid har pralet af sin hunds store klogskab, er blevet lidt mere afdæmpet, når han omtaler sin hunds store fortræffeligheder efter uheldet forleden i Storskoven, hvor han under jagten var så uheldig at falde og brække sit ben dybt inde i skoven.
Hunden slæbte ham godt nok ud af tykningen og placerede sin herre behageligt op ad et træ, hvor den lavede et læhegn af grene. Den hentede vand i feltflasken fra en nærliggende bæk og tændte et lunende bål, inden den løb afsted efter hjælp.
Så vidt så godt.
Skuffelsen hos hofjægermesteren var stor, da lægen, som hunden mødte op med, viste sig at være dyrlæge.

Og så var der manden, der gik til dyrlæge, fordi han syntes, han levede et hundeliv.

Baronessen havde anskaffet sig en hund, som hun forkælede over al måde. Den havde det nydeligste hundehus med rigtige møbler.
- Hvorledes, min kære, spurgte en besøgende veninde, kan den dog holde hundehuset så pænt og rent?
- Åh, der kommer en lille fransk puddel og ordner det hver formiddag.

Du godeste! Udbrød departementschef Mortensen.
- Hvordan er det dog dit tøj ser ud - og din kind - er der en hund, der har bidt dig…?
- Nej, svarede fruen, jeg har da bare været på udsalg.

- Det er vel nok en sød Bulldog, du har fået dig.
- Det er ingen Bulldog. Det er en Labrador. Han løb bare efter en rotte, der smuttede gennem et hul i muren…

- De købte en fransk puddel, men det dumme dyr lærte aldrig noget af det, de gerne ville have den til, for ingen af dem kunne et ord fransk.

Lille Børge stod ude i haven, da en dame råbte ham an over hækken.
- Vil du ha en hundehvalp? Spurgte hun.
- Nej, tak. Mor bryder sig ikke om hunde i huset…
- Hvordan så med din far..?
- Joh, han får da lov til at komme ind.

- Jeg siger dig… han er umusikalsk. Når han fløjter efter sin hund, så kommer der en kat.

Mac Persson løb ind i Mac Gerric, der kom ud fra »Aberdeen News«.
- Jeg var lige inde og sætte en annonce i avisen om en bortløben terrier..
- Jeg anede ikke, du havde hund.
- Det har jeg heller ikke, men jeg regner med at få en på denne måde…

Lige før hundehandelen skulle afsluttes spurgte den betænkelige køber:
- Kan man nu stole på, at det er en trofast hund…?
- Garanteret! Lød svaret. - Jeg har allerede solgt den tre gange, men den kommer altid tilbage…

- Hvad gør jeg med vores hund? Han er fuldstændig vild og jagter alle motorcykler…
- Åh, det gør de fleste hunde, hr.
- Ja, det er muligt, men min graver dem ned i baghaven…

En mands allerbedste ven.
- Jeg synes, du hænger med ørerne?
- Min kone er stukket af med min bedste ven…
- Jamen, du godeste! Hvad gør du arme stakkel nu?
- Ja, jeg må vel ud og købe mig en ny hund.

- Du ser noget nedtrykt ud.
- Ja, min hund er løbet hjemmefra.
- Ku’ du ikke sætte en annonce i avisen?
- Det nytter intet. Den kan ikke læse…

Kæreste, Vera, er du klar over, at din mand løber efter den unge fru Nielsen længere nede ad vejen…?
- Ja, det ved jeg godt, men vores hund løber også efter alle bilerne på vejen, og skulle han få fat i en, så sker der vel ikke noget ved det, vel?

- Hør lige her, Edmondt. Den stil, du har skrevet om hunden:
»Min bedste ven« minder i høj grad om den, din storebror afleverede sidste år…
- Det er da ikke så sært, det drejer sig om den samme hund…

- Så du det? En hund med fem ben.
- Det er ikke sandt!
- Jo, den havde et i munden.

Hvem i alverden var det dog, din kone skældte sådan ud på i aftes? Spurgte naboen Jensen om.
- Det - - det må ha været vores hund. Svarede han.

- Neeei, nogen søde hundehvalpe I der har fået!
- Ja, ikke! Vil du ha en at dem?
- Det vil jeg da gerne.
- Skal det være en han eller en hun…?
- Det er lige meget. Jeg vil bare gerne have en, så jeg selv kan få nogle hvalpe en dag.

- Må jeg klappe din hund?
- Ja, værsgo’. Jeg henter lige førstehjælpskassen…

- Han er bestemt ikke glad for dyr. Du skulle have hørt ham sidde og skælde vores hund ud…
- Såh! Hvor sad han?
- Oppe i pæretræet.

- Jamen, dog! Hvor ser du dog udkørt ud? Arbejder du for meget?
- Nej, men vores hund er i løbetid og jeg har svært ved at følge med…

Et forlydende siger, at Dansk Kennelklub og DSB vil indgå et samarbejde med at opdrætte sporhunde.

Hun kom stormende ind til foto-handleren.
- Min mand er blevet jaget op på biltaget af en hund…
- Og hvad havde De tænkt Dem jeg skulle foretage mig i den anledning…?
- For pokker! Sæt en ny film i apparatet. - Hurtigt.