indledningom franzmaleriertegninger

Vittigheder - Jagt

- Kæreste, hvad laver du dog her på denne tid af natten?
- Jeg er såmænd på jagt efter en mand.
- En mand! Jamen du er da gift!
- Ja, det er ham, jeg jagter.


- Erfred, Skat. Gider du gå med ud og se på en pels?
- Selvfølgelig, elskede. Det er år og dag siden jeg har været i Zoologisk Have…


Tre unge præster var taget på fisketur sammen, solen skinnede fra en skyfri himmel, og de blev tørstige.
- Jeg henter en flaske vand, sagde den første, rejste sig og vandrede hen over vandet og i land. På vejen tilbage overmandede tørsten ham i en sådan grad, at han drak hovedparten af vandet. De to andre drak grådigt den sidste slurk, og nummer to gik så for at fylde flasken op igen. Han trådte ud af båden og forsvandt mod land gående på vandet. Også han kom igen med en næsten tom flaske, så efter en slurk steg den tredje udenbords for at hente en ny flaske. Han forsvandt under overfladen.
- Du godeste, sagde den første, jeg troede, han vidste, hvor stenene lå…


Skotten Mac Gerric kam ind til sin isenkræmmer.
- Jeg må altså ha en hurtigere musefælde end den du solgte mig, klagede han.
- Min kone brokker sig over, at musen når at spise for meget af osten…


- Nu har jeg aldrig …! Sagde Olsen ved morgenbordet. Her står om en elg der forfulgte en skatteinspektør i hele syv timer…
- Du godeste! Sagde fruen. - Hvordan kunne den dog vide, han var skatteinspektør?


Bankdirektør Mony drager i næste måned på safari. I den anledning blev han interviewet til Amtsposten, hvor følgende udtalelse faldt:
- Jeg har altid ønsket mig at nedlægge en løve og det skal også ske. Jeg vil jage dyret gennem hele urskoven, og det vil blive et spørgsmål om den eller mig…
Her brød fruen ind: - Jeg vil sådan håbe, at du rammer, min ven. En løve vil trods alt tage sig bedst ud foran pejsen…


Annonce
Træf nye venner. Meld dig ind i skytteforeningen.


Statens Fiskeri Laboratorium har netop bekræftet, at det, der holder fisk sammen i store stimer, er fiskelim.


Da jeg havde stået en rum tid og set på lystfiskeren på havnemolen, spurgte jeg ham:
- Får man ikke ondt i hove de af at sidde og stirre på den prop i vandet hele tiden…?
- Nej, svarede han, - tværtimod!


Det ringede på døren hos vor ven, Baronen.
- Hvad ønsker De, min gode mand? Spurgte han mandslingen, der stod udenfor.
- Joh, det var jo mig, Baronen ramte med et vådeskud under jagten i efteråret…
- Nuvel! Fik han måske ikke fem hundrede kroner for svie og smerte…?
- Jo-da! Men nu er det jo snart jagtsæson igen og så var det, jeg ville høre, om jeg ikke kunne få et lille forskud?


Som den knægt dog skyder i vejret…
- Ja, hans far er jo også jægermester.


Han gik en tur i sin store park, da han fik øje på en mand, der sad og fiskede i parkens åløb.
- Nå, har De fanget noget? Spurgte han manden.
- Nej, ikke i dag. Lød svaret. - Men i går fangede jeg seksten ørreder…
- Er De klar over, at åen er min, jeg er godsejer her… Hvem er De?
- Åh, jeg er såmænd bare den største løgnhals at alle lystfiskere. Sagde han og pakkede sit grej sammen.


- Far, hvorfor springer fiskene op af vandet, når det regner?
- Det er deres eneste mulighed for at tå et brusebad.


Olens Jagthund Sussy havde fået hvalpe, som naboens Lone var helt fortabt i.
- Vil du gerne ha en? Spurgte pigen.
- Min mor vil ikke have dyr i huset.
- Jamen, hvad med din far?
- Jo, han får da lov at være der…


Hør, tjener! Der er en stor træsplint i min »Jagtstuvning«. Et er at I fylder retten op med hestekød, men behøver I også at komme hestevognen i…?


Det var ikke nogen stor fisk, Jensen kom hjem med efter en lang dags fisketur. Fruen så indgående på den og sagde så:
- Var du slet ikke bange?
- Bange? Hvorledes…?
- Jo, tænk, hvis ormen havde slugt den…


- Hvorfor siger du, at du tager på shoppingtur, når du kommer hjem uden at have købt noget…?
- Min ven, jeg mener, at du af og til tager på fisketur på samme vis…


- Det var alle tiders fisketur, sagde Jønsson til sin kone, - se, hvad jeg har fanget til dig…
- Du kan godt spare dig dine løgnehistorier, fru Sørensen har lige set dig inde hos fiskehandleren…
- Jamen, Skat! Vi kunne umulig spise al den fisk, så jeg gik derind for at sælge resten…


Hansen kom hjem fra harejagten.
- Nå, skød du så noget? Spurgte hans kone.
- Næh, desværre…
- Pyt, jeg kan alligevel bedst lide sovsen.


Gårdejer Hansen udtalte sig i Vestre Strøelse Amts avis i anledning at, at han havde deltaget i den kongelige jagt på egnen.
- Jo, det var da meget morsomt. Jeg traf tre dådyr, men jeg ville nu hellere have truffet Hans Kongelige Højhed…


- Havde du noget held på din tigerjagt i Indien…?
- Ja, meget. Jeg løb ikke ind i en eneste.


- Nå, hvordan gik fisketuren, Oda?
- Ih! Du kan ikke forestille dig, hvor upopulær jeg blev hos Alfred - jeg gjorde alt det, jeg ikke måtte: Jeg snakkede for højt, og jeg tabte dåsen med madding i vandet. Jeg fik snøren til at filtre sammen - og jeg fangede flere fisk, end han gjorde…


Dansk Biavler Forening har henstillet at fiskerne af hensyn til den kommende honninghøst stopper alle deres bifangster.


I Turistsæsonen
- Her ser man ud til at leve livet, sagde den tilrejsende til en lokal mand. Her om sommeren synes jeg ikke, I laver andet end at drikke, fiske og holde skæg med pigerne, men hvad laver I om vinteren…?
- Stort set det samme, lød svaret, bortset naturligvis fra, at vi ikke kan fiske.


- Jeg har engang fanget en torsk, der var lige så stor, som du er…
- Det er løgn. Så stor en torsk findes ikke!


Jagt nyt
Dansk Jagtforening gør endnu engang opmærksom på, at hverken lommelærker eller forloren hare er berørt af fredningsbestemmelserne.


- Hvem har givet Dem tilladelse til at fiske her, spurgte ordenshåndhæver Knubs en lystfisker.
- Det har gårdejer Muldkær.
- Jamen, hans vand er fem hundrede meter længere oppe…
- Nå. Jamen, så venter jeg, til det er løbet her ned.


Han stod og så på lystfiskeren, så spurgte han:
- Nå, har De fanget noget?
- Næh!
- Hvor længe har De fisket her…?
- I fire timer.
- Nåh, det er da ikke så dårligt, I går talte jeg med en, der havde fisket en hel uge uden at fange mere end De har…


- Jeg synes ikke, du har noget med hjem fra jagten, har du intet ramt…?
- Jo, Møller, men han tog på skadestuen…


Klassen hørte om syndfloden og om Noahs Ark og lærerinden var interesseret i at vide, hvad eleverne mente, Noah fik tiden til at gå med.
- Jeg tror, han fiskede en del, var der én, der mente.
- Pyh, det kunne ikke blive til meget fiskeri, udbrød lille Lorenz, med kun to orm ombord…


- Livet ville være noget lettere, sagde fru Larsen spekulativt, hvis mænd udviste samme tålmodighed med deres familie, som de gør, når de sidder og fisker…


Hun havde strikket en sweater til sin mand. Den var blevet for stor - alt for stor.
Han stod og så på den, som den nu lå bredt ud over stuegulvet.
- Du kunne bruge den, når du tager på fisketur…
- Nej, ved du hvad, svarede han. Vi har jo da allerede et telt.


Hørt i kantinen
- Jeg siger dig, han er umusikalsk. Når han fløjter efter sin hund, så kommer der en kat…


- Sikken en drøm jeg havde i nat… Jeg drømte, jeg var ude at fiske med Samantha Fox…
- Nå, hvad kom der så ud af det?
- Vi fangede da 12 store, pæne stegetorsk.


- Sig mig, hvor mange ål havde du med hjem fra fisketuren, skat?
- Otte - hvorfor det?
- Jo, jeg fandt regningen, og fiskemanden har skrevet ni på den…


- Det er altså simpelthen alle tiders rævejæger, den gravhund jeg købte for et par år siden. I går gravede, og gravede den i et hul i skoven, og tror du ikke, den fandt en gammel æske frem med et billede af en ræv på…


- Nu bliver det dyrere at få jagttegn…
- Vil det ikke øge dyrbestanden?
- Jo, på længere sigt er det jo bare vildt.


Vi har ved redaktionens slutning ikke kunnet få bekræftet, om nonner på fisketur anvender munkekutter.


Hørt på gangen
Om han praler? Det er ikke ordet. Forleden havde han været på fisketur, og da han skulle beskrive en fisk, der slap fra ham, gik skulderen af led…


Meteorologisk Institut i Øster Bøvelse advarer her, hvor jagtsæsonen er ved at slutte, mod den kommende knopskydning.


Møller pralede altid af sin jagthunds dygtighed, det var ved at blive for meget for jagt-kammeraterne. En dag spurgte Olsen ham:
- Sender du din hund hen i kiosken efter avisen?
- Ja, hver dag - og den henter også ugebladene. Kan din hund ikke det?
- Jo-da! Men det er jeg holdt op med, for den løser alle kryds og tværserne på vejen hjem…
Der blev en pause i pralerierne.

Copyright © 2009 Franz Füchsel - Alle rettigheder forbeholdes